Skovgrise

Skovgrise fra Kildebakkegaard

Mejlbyvej 125 . 9610 Nørager . Tlf 50718795 (Jan). skovgrise@kildebakkegaard.dk


Så er det tid til bestillinger! Bestil senest 1. juni. Klar til fryseren i oktober 2019.


Max 25 grise sættes ud og det er først til mølle... 

 

Igen i år sætter jeg kun de grise ud i skoven, der er bestilt på forhånd. Priser og alt andet er som sidste år.


Du kan købe en 1/2 skovgris til 48 kr/kg finparteret med fars og mange klassiske udskæringer. Kødet fra en halv gris vejer ca. 48 kg (+/-5 kg). Fylder ca 3-4 skuffer i skabsfryser. Du kan også få en  1/4 skovgris (ca 25 kg per kvart skovgris). Bagende 65 kr./kg. Forende 45 kr./kg (værdisat relativt af slagteren). Kr. 300 i rabat ved mere end 1 halv - og du må gerne dele med naboen :-)


Bestilling

Ved bestilling bedes der laves en forudbetaling via Mobilepay 50718795 eller bank 9336-0000773530. Forudbetaling/depositum på 700 kr/halv gris ved bestilling på e-mail skovgrise@kildebakkegaard.dk.


Afhentning

Afhentes engang i oktober fra Nr. Onsild Slagtehus' spændende gårdbutik på Rævebakken 2, 9500 Hobro (3 min. øst for E45 ved Hobro). Jeg sørger for kommunikation og afregning med slagteren.


Kødet

Farsen leveres i plastikpose og resten leveres i kødkasse. Der medsendes fin mini-plakat med billeder af udskæringerne. En finpartering af en halv gris består af: ca 5-7 kg hakket fars med lav fedtprocent, svinemørbrad, nakkefillet, kamsteg, koteletter, skinkesteg, snitzler, ribbensteg, slag til rullepølse, stribet flæsk, bovsteg, klump til gullasch, kamben, gode ben, fersk/saltet flæsk, hoved/kæbesnitte, samt hjerte og lever. Forender og bagender er naturligvis forskellige. Se billeder af udskæringerne samt inspiration til brug af udskæringerne hos Nr. Onsild Slagterhus. Slagteren tilbyder pålægsgris, røgning, marinering, og fremstiling af rullepølser, medister, leverpostej fra din egen halve gris. Det er sandsynligvis billigere end du tror - se priser her. Giv Jan besked om evt ønsker i forbindelse med bestilling - så  giver han det samlet videre til slagteren. Specialting som fx pålægsgris kan først afhentes fredage kl 10-17 eller lørdage kl 9-13















Skovgrisene

Vi har indhegnet et stykke skov på 9000 m2 og udsætter nogle smågrise. Al den plads gør at selv en lille bleg dansk gris kommer til at føle sig som et ægte vildsvin. Dagen går med at grave i skovbunden efter noget spiseligt, og ellers ligge og dase i trætoppenes skygge. Om natten sover de i hytter med halm. Skovgrisene kan ikke certificeres som økologiske, men deres velfærd er til gengæld langt bedre end traditionelle økologiske danske slagtesvin. Kom forbi og i løbet af sommeren og kig selv - ring først.


Foruden det skovgrisene finder selv, bliver de fodret med en foderblanding fra Himmerlands Grovvarer, der er specielt udviklet til udendørs grise. Det er svært at sige hvor meget spiseligt grisene finder i skovbunden, men erfaringerne viser at kødet bliver mørkere og smager lidt anderledes sammenlignet med kød fra almindelige grise. Skovgrisene fra tidligere år syntes mange smagte bedre end 'almindelige' grise. Måske du vil synes at kødet smager bedre, blot skovgrisene har haft et godt griseliv. Grisene kommer fra en lokal landmand Ole, der har velfærds-Antonius grise med hele haler. Når de er 30 kg er de store nok til at klare sig i skoven. 


Betaling

Bestilling på e-mail til Jan med dine kontaktinformationer. Forudbetaling af 700 kr med dit navn på kontonr 9336-0000773530 eller MobilePay 50718795. Resten, som varierer med kødets vægt, betales nogle dage efter afhentning på baggrund af slagterens vægt på kødet.   Bestiller du 2 halve (til dig selv eller en ven) får du 300 kr i rabat




Kontakt

Jan Værum Nørgaard

Mejlbyvej 125

9610 Nørager

Tlf 50718795

skovgrise@kildebakkegaard.dk

CHR-nr 31748 / CVR-nr 32630332 

Kontonr 9336-0000773530

 


2019 var sidste år med skovgrise

 - men find sjove foto og film på facebook siden

Halv gris

Kvart gris

Se video og billeder på Facebook: 'Skovgrise fra Kildebakkegaard.dk'

Kildebakkegaard I/S . Mejlbyvej 125, 9610 Nørager . Solveig og Jan Værum Nørgaard . Tlf 50718795 . mail@kildebakkegaard.dk . CHR-nr 31748 . CVR-nr 32630332